Er du tilflytter i Strib og omegn?

Kære nye tilflyttere i Strib og omegn

Vi er rigtig glade for, at I har valgt at bosætte jer i vores skønne område.

Vi vil derfor gerne invitere jer til et velkomstmøde, hvor vi vil fortælle om de mange aktiviteter og muligheder som findes i og omkring Strib. Vi byder også på en velkomstpakke, som vi glæder os til at overrække til hver en familie, som har valgt at flytte til vores dejlige by.

På mødet vil der også være mulighed for at hilse på kommunens bosætningskonsulent; Anne Marie Klausen, som vil være behjælpelig med praktiske spørgsmål.

Strib Bådeklub har tilbudt at lægge lokaler til – vi tænder op i grillen og byder på en grillpølse, sponsoreret af SuperBrugsen i Strib og lidt smagsprøver fra Slagteren i Strib.

Drikkevarer kan købes til rimelige priser.

 

Tid og sted:

Torsdag den 15. juni 2017, kl. 17.00 – 19.00

Strib Bådeklub, Strib Havn – Strandvejen 271, 5500 Middelfart

 

Tilmelding til striblokaludvalg@gmail.com eller sms til 20 25 53 03
SU: 12. juni 2017

Venligst oplys navn, adresse, tlf.-nr., e-mail adresse og antal deltagere.

Vi glæder os meget til at se jer.

 

På vegne af Strib Lokaludvalg

Karin Riishede – Formand

Skriv et svar

Din e-mail-adresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>